Der er efterhånden mange passionerede jægere i Danmark, der er tørstige efter jagtoplevelser i resten af verden. Derfor flyder internettet også med spændende tilbud om eksotiske jagtrejser til hele verden. Går du også og drømmer om at lufte geværet under andre himmelstrøg, så læs med her og find ud af, hvad verden har at tilbyde dig. Vi har samlet de mest eksotiske, uventede og populære rejsemål, så du lettere kan finde ud af, hvor din drømmerejse skal gå hen.

Østeuropa

Efter vi har åbnet Europa mod øst, er der opstået en helt ny mulighed for at opleve jagt. Lande som eksempelvis Letland, Polen, Ukraine og Rumænien er blevet populære rejsemål for jagt på de store dyr som:

  • Bukke
  • Vildsvin
  • Muflon
  • Kronvildt
  • Gimse
  • Elg

Mange af rejsearrangørerne tilbyder drivjagt for både enkeltpersoner og grupperejser, hvis I er flere, der gerne vil afsted sammen. Det giver muligheden for at skabe præcis den oplevelse I drømmer om og samtidig også til en pris, der er til at komme i nærheden af.

Østeuropæerne udmærker sig ved at relativt nye i branchen og er derfor også både enormt gæstfrie og imødekommende overfor turister.

Canada

Er du ude efter en mere storslået oplevelse, der kan genfortælles mange år frem, så er Canada et rigtig godt bud på en drømmedestination. Her får du muligheden for at opleve den helt uberørte og vilde natur i jagten på de helt store trofæer som:

  • Sortbjørn
  • Elg
  • Wapiti

Canada er for dig, der vil have det bedste fra både selve jagten, men også omgivelserne og naturen. Det hele viser sig fra sin bedste side og spiller sammen, så du kommer hjem med en række storslåede oplevelser i bagagen.

Sydafrika

I de 1.000.000 km2 som Sydafrika strækker sig over, er der rig mulighed for at samle uvurderlige oplevelser og misundelsesværdige trofæer.

Stort set alle arrangører af jagtrejser har Sydafrika på rejseplanen – hvad enten du rejser alene eller som gruppe. De store, åbne områder og vilde dyr er da også umulige at komme udenom, når der er tale om jagtrejser til hele verden.

Det er ikke alene et møde med en anderledes natur og et blomstrende dyreliv, men også en helt anderledes kultur, der i sig selv giver rejsen en del af både charmen og oplevelsen.

Pak geværet og oplev verden

Har du besluttet dig for at tage af sted på jagttur, så er det bare med at komme i gang med forberedelserne, for det kræver langt mere fysisk styrke end de fleste regner med, hvis du skal vandre i bjerge og vild natur. Derfor bør du allerede en måned før – eller mere, hvis formen halter – begynde at træne dig op, så du ikke ender med at give op på halvvejen.

Herudover er det også vigtigt, at du har styr på geværet, så det ikke fryser til eller låser, når du har en moskusokse på kornet. Vær sikker på at dit gevær lever op til standarten og, at du har det rette med i tasken inden du tager afsted – det er ligeså vigtigt som din krop.