Drømmer du om storslåede trekking eventyr, der sætter din krop og dit sind på prøve? Så skal du også have trænet godt op hjemmefra. At bestige et bjerg eller tage en god vandretur i bjergene, kan være meget hårdere, end vi lige forventer. Vi har ikke et bjerg i baghaven, vi lige kan øve os på inden da.

Derfor handler det om at få trænet sin krop godt og grundigt op til nogle lange vandreture, hvis man allerede ved, at man skal ud og vandre en masse. Skal du på storbyferie er det ikke lige så relevant – men det skader aldrig at komme i god form.

Hvordan griber man det an?

Er man ikke vant til at træne, kan det være rigtig uoverskueligt at skulle begynde på det. Her er det dog vigtigt, at du stopper op og tænker på formålet. Ønsker du at træne for at kunne klare de hårdere vandreture og trekkingture? Eller drømmer du slet ikke om disse vandreture? I så fald behøver du ikke at træne op til noget, medmindre dit livs rejse kræver anden form for fysisk anstrengelse.

Har du dog først besluttet dig for at få tonet kroppen og få gang i musklerne igen, så er det bare med at komme igang. Jo længere tid før afrejse, jo bedre tid har du til at komme igang. Det behøver dog ikke at være det helt vilde. Lidt har også ret. Hvis du virkelig ikke er træning, så kan en gåtur på mindst 30 minutter om dagen også være nok.

vandretur

Køb lækkert udstyr

Hvis du virkelig mangler en motivationsfaktor, kan det være, at du blot mangler det helt rigtige udstyr. Et abonnement til fitnesscenteret kan også sagtens bruges, men hvis du synes det er lidt for mange penge at kaste væk, så invester i udstyr til hjemmetræning. Eksempelvis kan du finde gode romaskiner her.

Du kan også klare dig for meget mindre. Et par løse vægte og et par elastikker er glimrende supplementer til styrketræningen. Derudover er HIIT-træning, der står for Høj Intensitet Interval Træning, godt at bruge hvis du er stram på tid, men samtidig vil have et hårdt træningsprogram.

Lad være med at gøre det til noget stort

Du behøver ikke at se på det, som en nødvendighed at træne op til din drømmerejse. Det kan være en smart idé, da sværhedsgraderne ved trekking- og vandreture ofte kan komme bag på os. Men der er dog ingen tvivl om, at du nok skal klare den.

Hvis først du oplever, at det begynder at stresse dig, at du ikke får trænet op til rejsen, så tag en pause fra det. Det skal være for dit eget bedste, og altså ikke noget, der påvirker dit liv negativt.